placeret i et af de smukkeste og mest fredfyldte områder i Danmark

Et dynamisk, spændende & udviklende miljø

Anholt skole og Børnehave

Anholt Skole og Børnehave er en lille institution med børn fra 0 – 16 år, 

placeret i et af de smukkeste og mest fredfyldte områder i Danmark.

​Skoledelen inddeler 0.-9. klasse i 3 hold – yngste, mellemste og ældste, som i den gamle landsbyskolemodel. 

Den naturlige differentiering, der opstår ved at blande børnenes alderstrin, giver os en udvidet mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og nærmeste læringszone.

Vi rummer alle og har rullende overgang fra børnehave til skole. Den nære kontakt til alle børn i institutionen giver en meningsfyldt hverdag, der hænger sammen.

Med en lav klassekvotient har børnene tætte og stærke relationer til kammerater, pædagoger og lærere.

Alle kender hinanden i et trygt og nærværende fællesskab. Det er et sikkert fundament for læring og dannelse.​​​

​Forældre nyder godt af, at barnet allerede fra ganske tidligt selv kan færdes trygt til og fra Skole og børnehave.

Vi forsøger at inddrage naturen og det nære samfund i stort og småt og rejser ofte ud til forskellige rejsemål i ind- og udland.

Anholt Skole og Børnehave har dygtige medarbejdere, en meget engageret forældregruppe samt en flok nysgerrige, initiativrige og livsduelige børn. De helt rigtige ingredienser til skabelse af et dynamisk, spændende og udviklende børnemiljø.​

Velkommen til vores hjemmeside.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Anholt skole og børnehave

Ørkenvej 1, 8592 Anholt

Klik her for rutevejledning

Kontaktoplysninger

Skole: 89 59 28 60

Børnehave: 89 59 28 63